Select Page

Jeg elsker livet som selvstændig.

I løbet af de sidste 5 (?!) år har jeg nydt at deltage i et utal af små og store projekter i mange forskellige sammenhænge. Især i uddannelsessektoren, men også i samarbejde med biblioteker, private virksomheder og andre aktører. Jeg er vild med friheden og mulighederne for at kaste sig over de ting, der giver mest mening.

Mod nye eventyr?

Mod nye eventyr?

Nu er der sket nogle ændringer, særligt ift. min ellers velfungerende tilknytning til GameIT College. Det er ikke længere et fast samarbejde, og jeg pusler derfor med nye initiativer. Jeg har altid været på udkig efter nye udfordringer, så i den forstand er alt ved det gamle. Jeg kan slet ikke undvære at udforske ukendte områder, og søsætte nye (gerne skæve og skøre) eksperimenter.

Transparens har været en helt central kongstanke i mit arbejde indtil nu, og jeg forsøger altid at gøre gennemsigtighed til et særligt indsatsområde – eller måske snarere bare en fuldt integreret del af alt, hvad jeg gør. Det gælder også i vid udstrækning hvad angår overlap mellem mit professionelle virke og mit private liv (grænserne er ofte flydende). Alligevel tror jeg ikke altid det er tydeligt, at jeg for det meste har tid og lyst til mere at lave. Det er derfor (bl.a.) formålet med dette indlæg – at understrege, at jeg altid er klar til at snakke om og overveje alle forslag.

Én helt konkret (og for mig ret uinteressant) problemstilling har (ikke overraskende) at gøre med økonomi. Jeg har altid forsøgt at dele min tid mellem faste samarbejder, mindre opgaver og egne initiativer. Det er en konstant balancegang at afgøre, hvad jeg skal prioritere, hvordan jeg skal sikre at en tilstrækkelig stor % af mine aktiviteter hænger økonomisk sammen osv. For det meste fungerer det helt uproblematisk, men det er samtidig ofte lidt uforudsigeligt og varierende. Jeg finder næppe nogensinde en universel måde at gøre det på (men forslag er altid velkomne!).

I øjeblikket arbejder jeg på flere ting sideløbende.

Siden Sia og jeg sidste år på Twitter blev enige om at lave en revolution i uddannelsessektoren har jeg haft en løbende dialog med hende, Animation Workshop og Center for Animationspædagogik. Vi har netop startet et projekt om “skoleklynger”, hvor vi bringer undervisere og kreative indholdsproducenter sammen, og samtidig ønsker at inspirere til en mere kreativ og produktionsorienteret tilgang til undervisning (læs mere om det overordnede projekt “Animated Learning” her). Jeg kommer i dette projekt også til at undersøge meningsfulde forretningsmodeller for udviklere, der gerne vil lave spil og andet digitalt materiale til uddannelsessektoren.

Tidligere på året blev jeg (af netop de gode folk fra Viborg) opfordret til at søge en phd, og selvom det i første omgang strandede på nogle organisationspolitiske beslutninger, så har jeg ikke helt opgivet den tanke. Holder øje med opslag, snakker med gode folk på bl.a. AAU og arbejder videre med min skitse til en ansøgning. Som jeg skrev på min anden blog:

If there’s one thing I’ve learned by being self-employed for the last five years, it is to be stubborn. Too stubborn, some might say. It’s just…I don’t care much for giving up. There’s always another way. Sometimes you’ll just need to look a little harder, dig a little deeper.

Fingers crossed!

Fingers crossed!

Jeg har på det seneste skruet lidt op for mine planer om at udvikle og afholde en spilfestival i Aarhus. Det skal være en konference om spil, hvor alle folk der arbejder (eller bør arbejde) med spil mødes og diskuterer mulighederne for at trække på spil og leg i deres professionelle virke. Samtidig er det vigtigt for mig, at det også bliver en kreativ legeplads med værksteder, spil og lege. I skrivende stund afventer jeg respons fra et par mulige partnere, som kunne være med til at løfte projektet.

I løbet af foråret arbejdede jeg sammen med en større dansk virksomhed i et projekt, der udsprang af en diskussion om det noget forkætrede fænomen “gamification” (her er mit indspark). Selvom processen desværre sluttede alt for tidligt (efter sigende af juridiske årsager), så gav det mig yderligere blod på tanden. Jeg er absolut ikke udpræget fan af de fleste opfattelser af gamification, men mener ikke desto mindre der ligger spændende muligheder på området – hvis man går videre end “sugarcoating”.

Hen over efteråret skal jeg desuden (måske) fortsætte arbejdet med gymnasiekurserne “it-didaktik“, holde nogle oplæg, lave workshops i projektet “DigiLitt“, skrive en bunke tekster…og andre spændende, mindre aktiviteter.

Trods de mange gode ting, der syder og bobler, er jeg altid interesseret i nye projekter, samarbejdspartnere, idéer, og – frem for alt – dialog.

Skal vi snakke sammen?