Play Consulting er et en-mands konsulentfirma, som jeg, Mathias Poulsen, etablerede tilbage i 2008. Virksomheden udsprang af mit speciale på Medievidenskab, AU, hvor jeg udforskede mulighederne for at inddrage computerspil som redskab i konkrete undervisningsforløb. Formålet var at fungere som brobygger eller facilitator mellem forskere, spiludviklere, beslutningstagere og undervisere med henblik på at styrke kendskabet til, hvordan computerspil kan styrke undervisning og læring. Denne intention står stadig centralt i mit arbejde, om end jeg også løbende har udvidet mine arbejdsområder.
Indtil nu har jeg bl.a. samarbejdet med, deltaget i eller taget initiativ til:
- Dansk Spilråd – først som menigt medlem, siden som medlem af bestyrelsen
- GameIT College - som fast konsulent (rådgiver, sparringspartner, underviser, projektdeltager – blæksprutte)
- Hovedbiblioteket i Aarhus – som konsulent på projektet “Gaming – når biblioteket spiller med“
- Scandinavian Game Developers – som “ham-der-laver-lidt-af-hvert-i-relation-til-computerspil-og-iværksætteri”
- #skolechat – initiativtager sammen med Trine Juul Røttig
- Spilskole.dk – initiativtager sammen med Ella Myhring (Spilskole ligger pt. i dvale)
- UNI-C/EMU’en – bl.a. i form af en lang række artikler, se mine tekster.
Desuden holder jeg hyppigt oplæg på seminarer og konferencer, skriver artikler til hjemmesider og tidsskrifter, rådgiver om anvendelse forskellige typer teknologi i , deltager i idé- og konceptudvikling – og meget mere. Jeg er altid åben for nye opgaver og projekter, så tøv ikke med at kontakte mig!
- Adresse: Tøndergade 91, 1.th. 8000 Aarhus C
- CVR: 31668026
- Registreringstidspunkt: 15. september 2008
- Virksomhedsform: Enkeltmandsvirksomhed

