Select Page

I dag mødtes vi for fjerde gang i “samarbejdsforum for udvikling af digitale læremidler“, og det fortjener (som altid) nogle ord med på vejen (læs om de tidligere møder her, her & her).

Der er mange positive elementer at fremhæve; faktisk vil jeg i min begejstring påstå at:

Der var lagt op til et møde, der dels skulle handle om “effektmålingen af anvendelsen af digitale læremidler“, dels “udviklingspuljen til digitale læremidler“.

Mere end noget andet glæder det mig helt overordentligt, at en central del af diskussionen kom til at handle om, hvordan læremidler kan være med til at transformere undervisningen. Man skal næppe have fulgt ret meget med i mine udgydelser for at vide, at det er det, der interesserer mig allermest. Faktisk påstår jeg ofte, at hvis vi bare skal bruge it til at konservere og understøtte det bestående, så har jeg ikke meget lyst til at deltage. Sondringen er blandt andet beskrevet i rapporten “IT i læreruddannelsen – integration eller udfordring?“:

1. It og medier skal understøtte og integreres (og gerne lette) i den pædagogiske praksis
2. It og medier skal udfordre (og gerne ændre) den pædagogiske dagsorden og fag

 

Den problemstilling blev bragt frem på flere forskellige måder, og blev berørt gennem en række fine oplæg.

Kort skal lige nævnes to oplæg:

I sidste halvdel af mødet talte Per Chrom-Jacobsen fra CAPNOVA om, hvordan vi dels kan lære af spilbranchen om udvikling og forretningsudvikling, dels hvordan spiludviklerne konkret kan bidrage til udviklingen af innovative læremidler.

Her blev jeg lidt betænkelig (ikke betænksom, Mathias, betænkelig). Ikke fordi jeg ikke mener vi kan lære af spilbranchen (det har jeg jo trods alt i årevis argumenteret for), men fordi det er så faretruende nemt at fokusere på det mindst vigtige – de konkrete spil. Jeg har tidligere forsøgt at beskrive, hvorfor “it’s not about the games“, og det vil jeg gerne gentage.

..og NU er vi ved at være fremme ved mødets omdrejningspunkt; læremidlernes transformative potentiale (og jeg mener selvfølgelig ikke, at lærermidler kan forandre noget i sig selv, men de kan være mere eller mindre velegnede til at støtte & inspirere forandringer).

Jeg fik sagt en hel masse i løbet af mødet, for det her ligger mig så ualmindeligt meget på sinde. Jeg pegede på, at man rigtig mange steder (på skoler, i forvaltninger osv.) sjældent er specielt optaget af det transformative, og mere af det konserverende/umiddelbart operationelle. Det er for så vidt helt forståeligt, for hverdagen skal fungere.

Det er bare ikke holdbart på længere sigt.

Jeg nævnte SAMR (kort introduktion) som et billede på, at digitale medier/læremidler både kan bevare og forandre:

samr_dk

Selvom Jeppe Bundsgaard helt sikkert har ret i, at rationalet bag SAMR er alt for teknologideterministisk, så synes jeg alligevel vi kan bruge modellen til at synliggøre, at man (firkantet sagt) kan bruge teknologi til at A) bevare status quo eller B) skabe forandringer.

Hvorfor er det så vigtigt med de forandringer? Fordi, som flere pegede på undervejs, så er vores uddannelsessystem langt fra er så progressivt, som vi af og til bilder os selv ind:

Det står kun endnu mere klart, at vi har brug for at udvikle og udfordre (hvis ikke udskifte) vores nuværende “default mode” for undervisning. Vi skal i langt højere grad se undervisning som en arena for nysgerrig udforskning, undren, samarbejde og handling. Eleverne er jo mennesker, der skal blive bedre og bedre til at agere på meningsfulde, konstruktive og empatiske måder i verden sammen med andre mennesker (ligesom alle os andre, der også kan have svært nok ved det). Det er for så vidt underordnet, om vi kalder det “project based learning”, “problem based learning”, “challenge based learning”, “inquiry based learning” – eller noget helt andet.

Det vigtige er, at vi bevæger os i den retning.

Alt i alt forlod jeg derfor mødet med en ret god mavefornemmelse.

Lad os nu gøre dette fokus på transformation endnu mere tydeligt og håndgribeligt, og lad os gøre det uomgængeligt. For at stille det lidt skarpt op, så er vi ikke i en situation, hvor man kan vælge mellem A) det vi altid har gjort og B) noget andet og mere handlingsorienteret. Dermed ikke sagt, at alting skal være anderledes. Vi skal naturligvis bygge videre på det vi kan og ved, men vi skal altså også “genforhandle” det eksisterende undervisnings- og læringsparadigme.

Et af mine mere konkrete forslag handler om “globalt medborgerskab”, som jeg bliver mere og mere optaget af (klik evt. på tidspunktet i tweetet for en mere udfoldet diskussion):

Endnu en opfordring: når der nu findes en “it-rådgivningsgruppe” (som tilmed har et vist overlap med samarbejdsforummet i deltagersammensætningen, heriblandt mig selv), skulle man så ikke prøve at koordinere & styrke den indbyrdes dialog? Jeg tror nemlig er er et massivt interessefællesskab.

…og en sidste opfordring:

miguelsicart (Medium)